NÆSTEN VESTEN VÆKSTEN RESTEN

𝒩𝒜𝐸𝒮𝒯𝐸𝒩 𝒱𝐸𝒮𝒯𝐸𝒩 𝒱𝒜𝐸𝒦𝒮𝒯𝐸𝒩 𝑅𝐸𝒮𝒯𝐸𝒩

(ALMOST, THE WEST, GROWTH, THE REST)

Performance der aktiverer tekstilværkerne “Tyngdedyne” og “Komfortøkonomi”.

Texts written for the performance are accessible here.

Noget har lagt sig ned. Noget har lagt sig til rette. Ingen husker helt hvornår, kun at det blev liggende. Et aftryk. En aflejring. En aftale, der efterlod sin tyngde. Sådan er komfort; en forskydning. Ikke et fravær af ubehag men en fordeling af vægt. Ikke en individuel tilstand men en forhandlet afstand – en grænse vi lægger mellem værdi og vilkår.

Gummarp-stenen lå også. Den lå, og gjorde sin vægt til magt. En ophobning af noget der ville være mere. En forsikring, var den. Værdi fastlåst i tegn og sten. Et værn så tungt at det måtte tabes. Men hvor noget har ligget, kan det mærkes, selv når det er væk.

Ve-sten, kun-sten, re-sten.

Stenen har skjult sig i sproget. Som en afslutning. En sidste tunghed der tvinger sætninger til jorden. Ord bliver til efterladenskaber. Levn. Noget næsten værdigt. Næ-sten, siger vi, og mærker ikke endelsens vægt— påmindelsen, om kroppen der blev liggende. Om kroppene der lagde sig ned i solidaritet, i protest—næsten, siger vi, og påpeger en afstand, ikke en tilnærmelse.

I værket bliver stenen, sproget, og kroppen tunge sammen. De lægger sig blandt det nødvendige, det nænsomme, og det voldsomme. Komfort fremstår som både en selvfølge og et system; en kropslig tilstand men også resultatet af sociale, økonomiske, og politiske forhandlinger. Grænsen mellem lethed og tyngde forskydes konstant, og værket skaber et refleksivt rum, hvor det værdifulde og det næsten værdige kortlægges – eller nedlægges.